Skader er en del af sporten. Her deler jeg fire personlige erfaringer med løbeskader og det, de har lært mig om at justere, teste og være mere opmærksom undervejs.
Billederne i denne artikel er skjult, fordi nogle af dem kan være ubehagelige at se på. Du skal selv kunne vælge, om du vil åbne dem eller lade være.
Efter mange års træning har jeg også haft min andel af skader. Ikke én stor, dramatisk fortælling, men flere forskellige forløb med hver deres problemer, løsninger og irritationer. Skader skal med i ligningen, enten når vi prøver at forebygge dem, eller når vi skal finde en måde at håndtere dem på.
Her deler jeg tre skader, jeg selv har haft, plus en lille “bonus-skade”. Det, der har hjulpet mig, er ikke nødvendigvis det, der hjælper dig. Mine forløb er personlige erfaringer, ikke en manual. Men måske kan de give dig noget at genkende, afprøve i træningen eller tage med ind i en samtale med en fagperson.
Skinnebens-betændelse
Omkring en måned før jeg skulle løbe Ironman, fik jeg skinnebensbetændelse. Jeg bruger ordet, fordi det er det, de fleste genkender, selv om det kan dække over forskellige problemer.
I mit tilfælde kom det efter for meget træningsvolumen over for kort tid. Det byggede sig op gennem en længere periode. Musklerne føltes klar til belastningen, men det viste sig desværre ikke helt at være nok. Der skulle ikke meget til, før smerten tog fat.
Hvis du selv har haft skinnebensbetændelse, ved du, hvor svært det kan være at løbe med. Det kan gøre virkelig ondt, og lige når man tror, at det er væk, kan det blusse op igen.
Jeg prøvede mange ting. Massage, ændringer i løbestil, styrkeøvelser og meget andet. Til sidst valgte jeg en operation. Den hjalp, men fjernede ikke problemet helt. I dag handler det derfor mest om at holde det nede og bruge de ting, jeg ved hjælper mig.
Jeg bruger jævnligt massagepistol på de ømme områder omkring skinnebenet. Jeg laver calf raises og tibialis raises i forskellige versioner, bruger kinesiotape på længere ture og holder skinnebenene varme i kulden med kompressionsærmer til skinnebenene. Ingen af tingene har været den ene magiske løsning. Kombinationen er det, der fungerer for mig.
Der findes mange råd online om, hvordan man forebygger eller slipper af med skinnebensbetændelse. Jeg har endnu ikke fundet ét enkelt greb, der har løst det hele. Nogle ting har haft en effekt. Sammen gør de det muligt for mig at holde problemet i skak.
Vabler
Af en eller anden genetisk grund får jeg vabler af bare at kigge efter nye løbesko online. Efter mange år med CrossFit har jeg også haft problemer med vabler og hård hud på hænderne. Jeg har efterhånden accepteret, at min hud ikke bliver særlig modstandsdygtig af erfaring alene.
Listen over smertefulde vabler er lang, og jeg har kun billeder af nogle få. Jeg kunne sagtens skrive en hel artikel om vabler, fodpleje og alle de ting, jeg har prøvet. Her er den korte version.
Vabler kan gøre så ondt, at de kan få en løber til at udgå. På kortere ture bruger jeg en god mængde fodvaseline på de steder, hvor jeg ofte får vabler, før jeg tager strømper og sko på. Det holder for mig ofte op til omkring 10 til 15 km.
På ture op til cirka 25 km bruger jeg forskellige typer tape, blandt andet kinesiotape, pre wrap og bandagetape. Jeg sætter det på bestemte måder, som jeg kun har fundet frem til efter mange forsøg. På længere ture bruger jeg tape sammen med Armaskin understrømper. Det har været det bedste enkeltstående køb, jeg har gjort i forhold til at forebygge vabler. Jeg bruger også strømper med skridsikker bund.
Fodpleje til lange løb er sin egen kategori, og der findes omtrent lige så mange ritualer som løbere. Det vigtigste for mig har været at prøve tingene af i træningen. Et løb er et ret dårligt sted at finde ud af, at en bestemt tapeopsætning eller et nyt par strømper ikke fungerer.
Ankler
Omkring to måneder før et 100 km løb midt i februar vrikkede jeg om på anklen. Ikke et lille vrik, men en rigtig slem omgang.
At vrikke om er en reel del af trailløb, og for mig har ankelstabilitet derfor været en vigtig del af forberedelsen. I store dele af min træning siden da har anklen ofte været den faktor, der satte grænsen for min træningsmængde og intensitet.
Jeg har prøvet flere produkter til at stabilisere anklen. Fælles for dem var, at de enten var ubehagelige eller gnavede i huden. Det, der har fungeret bedst for mig, er bred sportstape. Jeg taper anklen, så den stadig kan bevæge sig naturligt, men får modstand mod de bevægelser, jeg gerne vil begrænse.
Jeg løber også med indlægssåler, som får min fod og ankel til at føles mere stabil. Før især ture på trail varmer jeg anklerne op med en kort rutine af øvelser og stræk. Det er ikke spektakulært, men det er blevet en fast del af min forberedelse.
Brændenældestik
Som en “bonus-skade” fremhæver jeg brændenældestik. Til et løb i nordsjælland befandt jeg mig midt om natten pludselig i en kæmpe brændenældebusk. Det var lidt dumt, men kombinationen af træthed og dårlig lys resulterede i at jeg ikke fik set mig ordentligt for, før det var for sent. Det gjorde lidt nas i øjeblikket, men gik heldigvis hurtigt over igen. Lige indtil løbet var overstået og jeg lå hjemme i sengen og prøvede at sove. Det gik ikke, og jeg måtte gå i bad, hælde eddike udover benene og så gå ind på sofaen og lægge mig med benene udover og føderne på sofabordet, sådan at mine skinneben hang i luften uden at røre noget.
Heldigvis fortog smerten sig næste dag, og alt var fint. Men pointen her er, at skader, i større eller mindre grad vil ske, uanset hvor godt du tror du er forberedt. Derfor er det vigtigt at få trænet sit mindset til at håndtere de her nedture som helt sikkert kommer til at ske både i træning og til løb.
Der er forskellige måder at træne den del på, men det er content til en anden artikel på et senere tidspunkt.
